Produktion
Bag hvert produkt ligger et håndværk, der er blevet videreført gennem generationer. Vi producerer i Portugal – et land med en af verdens stærkeste tekstiltraditioner – hos familieejede fabrikker, hvor stoltheden over arbejdet stadig sidder i væggene.
Vi besøger dem mindst én gang om måneden. Ikke for at tjekke op, men fordi vi holder af de mennesker vi arbejder med. Vi kender dem ved navn, drikker kaffe med dem og taler om, hvordan vi gør tingene endnu bedre. Det er den slags relationer, der gør en forskel – og den forskel kan du mærke, når du tager vores produkter i hænderne.
Vi går aldrig på kompromis. Ikke med materialer, ikke med arbejdsforhold og ikke med miljøet. For os starter god kvalitet langt før produktet når frem til dig – det starter med de mennesker, der laver det, og de værdier vi deler med dem.
Når du folder vores sengetøj ud for første gang, eller pakker et blødt håndklæde ud, er det ikke bare et produkt du holder i hænderne. Det er resultatet af omhu, nærvær og et oprigtigt ønske om at gøre tingene ordentligt – hele vejen fra Portugal til dit hjem.



