Denne side har begrænset support til din browser. Vi anbefaler at skifte til Edge, Chrome, Safari eller Firefox.

Fri fragt ved køb over 500 DKK Gratis retur 4,7 stjerner på Trustpilot

Spis regnbuen

Et af de bedste kostråd du kan følge, er at spise regnbuen. For at gøre det simpelt - refereres der til at spise en række forskellige frugter og grøntsager. Hver farve giver forskellige sundhedsmæssige fordele og ingen farve er en anden overlegen. Alle de smukke farver, du ser i frugter og grøntsager, er fra antioxidante fytonæringsstoffer kaldet carotenoider og flavonoider, som er med til at præge deres karakteristiske smag og aroma.

At spise specifikke frugter og grøntsager baseret på deres farver, har faktisk vist sig at betyde en lavere risiko for sygdom inden for forskellige områder af kroppen. Lad os udforske og tage dig igennem fordelene ved hver farve.

1. Rød

Fødevarer der er røde, menes at reducere kræftrisiko, booste dit immunsystem og forbedre hjerne- og hjertesundheden. Dette skyldes at de indeholder forbindelser som anthocyaniner og lycopen.

Prøv at tilføj flere æbler, rødbeder, rød peberfrugt, tranebær, kirsebær, vindruer, blommer, granatæbler, hindbær, jordbær og tomater til din kost.

2. Orange

Fødevarer der er orange, hjælper med at booste dit immunforsvar og optimere øjen- og hudsundheden. Dette skyldes at de indeholder forbindelser som betakaroten og curcuminoider.

Prøv at indtag fødevarer såsom abrikoser, orange peberfrugter, gulerødder, mango, appelsiner, græskar, sød kartoffel og gurkemeje.

3. Gul

Mad der er gul, er anti-inflammatorisk og fremmer øjen, hud, hjerne- og hjertesundhed. Dette skyldes, at de indeholder forbindelser som lutein og zeaxanthin.

Køb mad som gyldne æbler, pærer, bananer, gul peberfrugt, citroner, ananas og sommersquash.

4. Grøn

Grønne fødevarer er anti-inflammatoriske, understøtter din lever og er afgørende for din hjerne og hjertets sundhed. Dette skyldes at de indeholder forbindelser som klorofyl og isoflavoner.

Prøv at tilføj fødevarer som asparges, avocadoer, grøn peberfrugt, broccoli, rosenkål, agurker, edamame bønner, grønne blade, limefrugter og zucchini til din kost.

5. Blå og lilla

Fødevarer der er blå og lilla er anti-inflammatoriske, anti-kræftfremkaldende og generelt gode for hjernen. Dette skyldes at de indeholder forbindelser som anthocyaniner og resveratrol.

Prøv at inkorporer fødevarer som blåbær, brombær, kål, lilla blomkål, aubergine, vindruer, blommer og svesker til din daglige kost.

6. Brun og hvid

Når det kommer til fytonæringsstoffer er tommelfingerreglen - desto mørkere planteføden er, desto mere næringstæt er den. Hvide og solbrune plantefødevarer er dog en undtagelse. Disse planter har fantastiske anti-inflammatoriske egenskaber, er med til at skabe en sund lever og optimerer hormonsundheden. Dette skyldes at de indeholder forbindelser som allicin og tanniner.

Køb mad som æbler, blomkål, kokos, dadler, hvidløg, ingefær, kikærter, jordnødder, svampe, løg, hørfrø, hampefrø, solsikkefrø, tahin og fuldkorn.

Tip: Prøv at indtage det farverige skind fra frugt og grøntsager, da det oftest er disse der indeholder de rigeste kilder til fytonæringsstoffer. Med andre ord, undgå at skræl dine frugter og grøntsager, da du smider den mest koncentrerede kilde til næringsstoffer væk.

Bonus tip: Gem eventuelt denne liste til næste gang du skal handle i supermarkedet!

Kurv

Der er ikke flere produkter tilgængelige for køb

Din kurv er i øjeblikket tom.