GOTS certificeret bomuld vs. konventionel bomuld

Der er enormt stor forskel på GOTS certificeret økologisk bomuld og konventionel bomuld - både hvad angår dyrkningen, på fabrikken og ikke mindst på din hud. Vi har fra start, valgt at bruge GOTS certificeret bomuld ved fremstillingen af vores økologiske sengetøj og håndklæder - det mener vi er vigtigt.

Helt overordnet er GOTS certificeret bomuld den internationale standard for økologisk produceret bomuld. 

GOTS certificeret økologisk bomuld kan pr. definition ikke behandles med nogen form for giftige kemikalier. Frøene er helt naturlige og aldrig genetisk modificerede. Jorden bliver løbende roteret, hvilket styrker den og gør, at den bedre kan holde på vandet, fordi der netop er mere økologisk stof i jorden. Ukrudtet, der spirer op i en afgrøde af økologisk bomuld, fjernes med håndkraft, hvor i modsætning til ved konventionel bomuld, hvor det behandles med pesticider. Farligt sprøjtegift er forbudt i dyrkningen af økologisk bomuld, hvilket gør det mere sikkert for bønderne at lave deres arbejde. 

Konventionel bomuld har en betydelig skadelig effekt på miljøet. En fjerdedel af de pesticider, der bruges i hele verden, er direkte knyttet til væksten af ​​konventionel bomuld. Nogle af de mest skadelige pesticider man kender til, bruges i denne proces. Konventionel bomuld kræver ligeledes intensiv kunstvanding, hvilket resulterer i massiv vandspild.

Der er ikke brugt nogen kemikalier i væksten af økologisk bomuld. Hvis den økologiske bomuld nogensinde er behandlet med noget, er det en naturlig proces, hvilket kunne være skånsom miljøfarve eller et farvestof, der er naturligt (kunne være ler).

Vores fabrik i Portugal følger naturligvis de strenge regler fra både GOTS og Standard 100 af OEKO-TEX, som begge forbyder kemikalier og processer, der kan skade producenterne (medarbejderne), produktet eller dig som bruger vores produkter.

Sov godt med god samvittighed!